
Jeg hedder John, er 61 år, gift og arbejder som systemkonsulent på erhvervsskolen TEC på Frederiksberg.
Jeg har boet i Gladsaxe i mange år og været aktiv i Lokallisten Gladsaxe i mere end fire år.
Jeg stiller op, fordi jeg brænder for, at vi i kommunen tager borgerne med på råd, holder fast i ordentlighed i forvaltningen – og skubber endnu mere på for den grønne omstilling.
Mine mærkesager er:
• Et grønnere Gladsaxe – hvor vi handler på den grønne omstilling, ikke bare taler om den.
• Ordentlighed i forvaltningen – åbenhed, ansvar og respekt for borgernes skattekroner.
• Tæt på borgerne – beslutninger skal tages med blik for, hvordan de rammer os i hverdagen.
Jeg stiller op for Lokallisten Gladsaxe, fordi vi er uafhængige af Christiansborg og altid sætter Gladsaxe først.
